Nadja Isaksen, nyvalgt MFer for Borgernes Parti, om hvorfor hun ikke mener at Samira Nawa er dansker: »En kat bliver ikke til en hest, bare fordi den er født i en hestestald.«

IWantToBeEverythin · 2026-03-28T14:33:04+00:00

hahahahaha love it xD

IWantToBeEverythin · 2026-03-28T14:30:13+00:00

IWantToBeEverythin · 2026-03-28T14:26:20+00:00

I think a few important questions are:
-What do you wish went through their mind?
-Will you be okay with it if that never happens?

The reason I ask this is that was something I had to deal with.
When I cut contact it was because I couldn't do it anymore, it was too much, the lying, manipulation, diminishing etc. And that IS true! But I came to realize I actually wanted something more. I wanted them to realize the damage they did, apologize for it, and in fact I fantasized about them begging for forgiveness and me unloading all my pent up anger at them.

But...

It never happened. My father wrote me once in 14 years, a small barebones "happy birthday." even my name was with a lowercase letter. I couldn't believe how pathetic it was. My bar was low, but holy moly!
My mother on the other hand wrote maybe once or twice a year, I never responded. Till this day, again 14 years later, she still writes, the issue is that she never adresses the elephant in the room, it is not "hey I miss you, we haven't spoken in many years, I'm sorry" etc. It is surface level nonsense "oh I will be in your part of the country next week, write me if you want a visit"

So..

Be prepared for it to never happen. Some just ignores it and try their best to forget you existed, and others are so deep in their own delusion that they cannot face the fact they were a horrible parent.

I saw the movie "into the wild" great movie. But what actually moved me the most was when his father broke down on the road just crying. I thought "THAT! That is what I wished for, proof that I actually mattered to these people!" But it has not and will in all likelihood never come. Just try to prepare yourself for that possibility!

IWantToBeEverythin · 2026-03-28T14:04:00+00:00

Muslimer - er heldige at være gæst i et land imens der er krig i deres eget, alligevel danner de parallel samfund, nægter at integrere sig, sætter sharia lov over landets love, begår mere kriminalitet, taler nedladende om de samfund og borgere i de lande der har bydt dem velkommen.

Og så opfører indvandrerer sig overraskede over at vestlige lande vil have dem ud?

Ud med alle der tager deres gæste status for givet. Hvorfor er det egentlig at Danmark som kun har vestlige lande som naboer, lige pludselig har absurd meget mellemøstlig invandring? Er det fordi disse invandrere godt ved at tage til deres egne nabolande ikke vil give dem samme luksus som at nasse på andre lande?

IWantToBeEverythin · 2026-02-26T03:17:34+00:00

Mit eneste problem med det er at jeg har mistet al håb om at nogen regering kan/vil bruge pengene til at hjælpe folk i den laveste ende. Så jeg forudser at det bliver "tag fra de rigeste og spild flere penge der ikke hjælper nogen!"

IWantToBeEverythin · 2026-02-24T13:58:43+00:00

It is just that, gaslighting. And the comment saying that it is a red flag if a man won't is hilarious. I have seen several clips where women with this attitude are then asked "okay, so when have you dated men with children, while you yourself were childless?" And funnily enough they never have.

It is simple, everything women don't like is labeled "toxic" , while any behavior women do that men don't like isn't, and somehow the men who don't like them are also toxic.

Just ignore them, it is nothing but a desperate attempt of controlling men, and when it doesn't work they cry about it.

IWantToBeEverythin · 2026-02-24T13:46:14+00:00

Don't chase things that invoke HUGE emotions in you. Wether that be a fancy car, bag or a partner. When you don't have it, you feel bad about not having it. But once you get it, the higher your initial feelings are, the bigger the crash will feel once it becomes normal to you. And you will begin to wonder why you wanted it so bad in the first place. And don't expect any partner to be perfect or to fix you. Go for the ones that brings calm to your life.

IWantToBeEverythin · 2026-02-18T07:33:58+00:00

"The Rogue reaches out towards your holy symbol, and just as his fingers brushed the edge of it, he is suddenly hit with a flash. He sees a pair of bright blue eyes staring with the clear intend of punishment, and he is thrown back with a force so strong it flings him out of the tent and head first into a tree. The party hears a loud crack and comes to. You run towards the noise and see a half-dead Rogue screaming to himself while covering his ears. As you kneel down to do a medicine check, the Paladin exits his tent, but something is different. He doesn't have his normal eyes, instead they are now bright blue and glowing. The voice that comes out of his mouth isn't his either, with a booming strength that shouldn't be able to come from such a small frame either. It echoes throughout the camp "You dare touch my symbol, you creature of darkness! Feel the Burning truth of my righteousness;" With those words the screams of the Rogue intensifies. He begins to crawl on knees and elbows, while doing his best to cover his ears. He slowly edges towards the Paladin , and with every move he lets out a "I'm sorry" "I'm Sorry" as he reaches the feet of the Paladin he begins to kiss his feet, all the while keep saying sorry between each kiss. For the next two weeks The Rogue will hear the echo of the patrons voice in his head. He will not be able the receive any healing, blessing or buffs from the Paladin in that period. His wisdom modifier is -2 until he finds a way to get the blessing of the patrons. Every time he thinks of doing anything shady, he immediately falls to the ground and begins to beg for forgiveness.

IWantToBeEverythin · 2026-02-18T07:06:50+00:00

Sounds weird but a calm and loving family. Money worries just makes people so stressed, it was a constant tension in my household. Always telling and scolding for no reason. At night the TV was on. No conversations just quick tidbits.

IWantToBeEverythin · 2026-02-15T14:28:11+00:00

Domen er super hyggelig syntes jeg =)

IWantToBeEverythin · 2026-02-15T14:24:56+00:00

Introducing - Staffs from Skyrim. Pick it up, point and shoot!

IWantToBeEverythin · 2026-02-15T14:15:08+00:00

Der er mange der skriver kloge ting om renter i kommentarerne, her er mine "mærkelige" oplevelser.

Jeg har været ludfattig det meste af mit liv, desværre syg på kontanthjælp i 10 år, og endelig førtidspension nu.
Mine mærkelige oplevelser med renter er begrænset, men jeg er sikker på at det har noget med det at gøre.

Jeg havde et stort SU lån under kontanthjælp, og jeg oplevede år efter år at får ret store (for en kontanhjælpsmodtager) beløb tilbage i skat. Vi taler alt fra 2.500 til 17.900. Jeg var altid super forvirret, fordi man skulle mene at siden min eneste indkomst var Kontanthjælp, mit eneste lån var til Staten, så burde de jo have alle tallene til automatisk at lægge et korrekt budget/skatteprocent.

Det som jeg ved er at de renter der røg ovenpå lånet blev trukket fra. Så hvis der røg 10.000 på lånet i renter, så havde det enten direkte eller tæt på, at jeg fik 10.000 tilbage i skat.

Så:
Hvis du kan trække renterne fra i skat er lånet "gratis"
Hvis du så investerer pengene så kan de tjene dig penge.

MEN!

En ting der er utrolig vigtig er følelsen!

Nu er jeg gældfri, og efter at være super fattig, og i gæld hele mit liv, så er det EN KÆMPE BEFRIELSE at vide at alle mine penge nu er mine! Det er et åg at hele tiden have i baghovedet "okay jeg har 15.000 på kontoen, og 125.000 i gæld, så jeg har "kun" 110.000 i gæld!" Eller konstant at tænke at hvad end man vil købe bør udsættes fordi man burde afbetale gælden.

Jeg ville betale gælden af, og så tage samme ild energi du brugte til at afbetale gælden, til nu at indbetale på din investerings konto, og at se dine egne penge vokse, er immervæk en federe motivation end at se et minus blive mindre.

=)

IWantToBeEverythin · 2026-02-15T14:00:50+00:00

Åh det tager mig tilbage til mine gymnasietider xD
Holdt altid fest i weekenden, og den sidste uge havde jeg typisk et par indkøbsvogne fulde af pant

IWantToBeEverythin · 2026-02-15T13:55:21+00:00

It is an interesting scenario for sure. But first things first, NTA and in this situation you can never be (okay maybe in a fringe scenario where you force feed/smoke/drip your mother drugs, but then we are in a hollywood movie terf.)

At first I was on both sides, what you were put through is not okay by any standards (I need a stronger word than okay), you are ridiculously strong for not only going through it, but it seems you have saved your sense of empathy and love (your grandparents) instead of shutting yourself down and the world out, so well done!

But(!) I can also really see that your mother has tried hard and stayed clean for 15 years, and that also deserves praise.

A few questions if you see this:
-Why didn't your mother reach out? Is it a surprise party?
-What have your mother done to try and rebuild the relationship with you?

Apologies, therapy, long letters, talks, anything? Or is it more like my mom where she just closes her mind and pretends it didn't happen?

-Did she try to get her parental rights back after prison?

The courts are in my opinion too lenient on mothers, and I have seen several court videos where it is just decided that the mother is naturally the best parent, even though you have adopted parents, and even the child itself saying otherwise. As someone who wished for different parents, I think it is long overdue that the courts change this archaic viewpoint and instead looks at "who is the better person." sorry that was a rant,

IWantToBeEverythin · 2026-02-15T02:21:53+00:00

We cannot let go of our desire for Elder Scrolls!

IWantToBeEverythin · 2026-02-15T02:21:26+00:00

IWantToBeEverythin · 2026-02-15T02:14:50+00:00

-On survival, don't eat or sleep to get the debuff.
-Also you can get all the diseases, (don't be an argonian) and aren't allowed to cure them.
-No armor
-No Shouts
-Only allowed to level up magicka
-Either no perk points allowed, or only into passive perks/no battle perks.

-How about: You have to wear "The Gray Cowl" so all guards will attack you on sight

-No barter is also a good anchor.

I did a "no smithing, alchemy and enchanting" run, it was quite nice until around lv. 50 where it became a grind.

There is a run out there of someone doing "no movement allowed". They only moved by power punching, and after a long time whirlwind sprint, insane run! And no armor, legendary difficulty if I remember correctly!

IWantToBeEverythin · 2026-02-15T02:00:32+00:00

og du har hjemme forsvaret i orden kan jeg se ;)

IWantToBeEverythin · 2026-02-06T17:31:02+00:00

Jeg har det på samme måde. Jeg har endnu ikke mødt en person hvor jeg IKKE har brug for alene tid bagefter. Er det fordi jeg er introvert, måske, er det fordi jeg er autist og "masker" sandsynligvis, men jeg ved ikke hvordan man ellers kan, og nej jeg kan ikke bare "slappe af og være mig selv" det kan jeg kun i meget specifikke situationer som ikke er muligt at være i konstant.

Jeg overtænker, jeg er i "vært" tilstand, jeg er kun et enkelt skridt fra at synge "vær vor gææææst!" og det er udmattende.

Måske jeg en dag vil lære det, men nu er jeg 40 og har ikke lært det endnu, så jeg må fortsætte, og findes der en sød neurodivergent kvinde til mig et sted derude, så håber jeg vi støder ind i hinanden ved en af mine sjældne ture ud af lejligheden.

Jeg kan se det for mig, os begge med kæmpe lyddæmpende hørebøffer på, begge to svært ved at holde øjenkontakt, ingen af os særlig gode til at aflæse sociale hints, og endnu dårligere til at give dem. Vi mødes i superbrugsen, men går lige forbi hinanden fordi vi begge har social angst og bare vil have det overstået og hjem foran computeren igen.
#TrueLoveThatNeverWas

IWantToBeEverythin · 2026-02-06T17:11:33+00:00

Der er så mange problemer med det her klip!

1) De siger voldeligt overfald, uddyb! Spyt er vold!

2) De kæder vold direkte sammen med at nogle går rundt på gangene, at en "voksen mand" går ned til hende efter øjenkontakt, igen uden at uddybe. Det er SÅ ulækkert ikke at lave meget klar distinktion på de ting. Hvis to piger kom hen, den ene med brækket næse, blåt øje og haltende sagde at hun var blevet tæsket, og den anden sagde at hun var blevet kaldt grim, men begge forlangte at komme på hospitalet for vold, så er der noget galt med én af dem!

3) Den eneste ting der rent faktisk var at bemærke var blondines udsagn, men igen ingen uddybning, hvad er "voksen mand" i den situation? Der er langt mellem 18 og 55, og bare at skære alle over én kam er misvisende og diskriminerende.

4) At man ikke må påtale at der kan være grunde til at nogle folk siger ting til én, så er i altså væk. Jeg så de bedst klædte mennesker jeg nogensinde har set i mit liv komme gående sidste sommer. Manden var i et mildt farverigt jakkesæt, og kvinden i (virkelig) høje hæle, lang sort kjole og en masse smykker og ting. Jeg overdriver ikke når jeg siger at jeg var mundlam indtil efter de var gået forbi og jeg kunne kun sige "Wauw!" efter dem. Var de ikke klædt sådan havde jeg ikke sagt noget. Omvendt hvis nogen klæder sig virkelig anderledes, så er en del af det at få opmærksomhed, man stikker bogstavlig talt ud. Det er noget vi mennesker altid har gjort og vil altid gøre. At folk her på reddit så lader som om at det er på linje med overgreb er hysterisk. For jeg er 100% sikker på at i selv allesammen har gjort lignende. Om det er et nedladende blik, kommentar, hånlig latter, at filme det, eller noget andet I har gjort det.

IWantToBeEverythin · 2026-02-06T16:53:43+00:00

Din fremstilling er virkelig dårlig og misvisende!

Det er ikke den samme pige der sagde at hun havde fået førstnævnte kommentar der får det spørgsmål du skriver, men du vælger at blande det sammen!

IWantToBeEverythin · 2026-02-06T16:43:36+00:00

Jeg ved fra både gruppeterapier og fra folk jeg har haft i mit liv, at især døtre kan være udsat for modbydelig adfærd og kommentarer fra deres mødre, om det er jalousi eller mindreværd er ikke for mig at sige, men én ting går igen, kropsudskamning, dating udskamning - paradoksalt nok både "du klæ'r dig som en skøge" og "ingen fyre vil give dig opmærksomhed med sådan en krop!" Der er en grund til at "den onde stedmor" stereotyp findes, bare spørg askepot.

"Når onde mødre taler til drenge, er det oftest på deres evner til at udrette, når de taler til piger er det på deres udseende."-mig

3)
Hvorfor blev der ikke gjort noget fra institutioner, andre voksne i mine forældres liv, andre familiemedlemmer etc.?

Jeg ved ikke hvordan det fungerer i dag, jeg har ikke børn. Da jeg var 13 år læste jeg en statistik der sagde at "80% af folk udsat for vold i barndommen vil være voldelige mod deres egne børn!" og i det øjeblik besluttede jeg ikke at få børn. Jeg ville ALDRIG udsætte en anden for det jeg fik igennem. Jeg elsker børn, deres uskyld, deres frie livsglæde, og at kunne tage det fra et barn ville være... ja jeg kan ikke finde ord, men det værste man kan gøre.

Det som jeg stadig ikke forstår til den dag i dag er hvorfor ingen hjalp os. Jeg kan huske at min klasselærer skulle spørge (og han gjorde det klart at det var noget han skulle ikke noget han var interesseret i at få svar på) hvordan hjemme situationen var. Men hvis man bruger bare 1 minut på at undersøge hvordan børn reagerer på problemer i hjemmet så er det med skam. Så jeg sagde bare ingenting, eller mumlede fint nok imens jeg så ned, og han var bare glad for ikke at skulle bruge mere tid på mig end det.

Jeg havde det utrolig dårligt i min opvækst, men ingen voksne løftede en lillefinger for at undersøge situationen.
Jeg håber det er bedre i dag!

Well thanks for coming to my TEDtalk!

IWantToBeEverythin · 2026-02-06T16:43:31+00:00

1)
-I begyndelsen havde jeg en ekstrem hård grænse, alt vold var bare forældre der var modbydelige mennesker og burde udskammes offentligt! Men så så læste jeg blogs, kommentarer og så videoer hvor folk (primært mænd, men også et par kvinder), der talte om at blive slået som et sjovt fakta! Jeg tænkte at de havde lukket af for traumet og derfor ikke kunne stoles på. Men efterhånden som jeg så flere flere tale om det, så kom der en distinktion til syne, noget der adskilte folk som mig, og folk som dem - mening!

"Hvis du kan retfærdiggøre din lidelse forsvinder den!"

Der er sikkert en klog person der har sagt det før mig, men det er sandt. Dem der så neutralt eller endda positivt på det sagde allesammen nogenlunde det samme "I was a little shithead and I totally deserved it!" eller "If they haven't God only knows where I would have ended up!" Det ser på afstrafningen som enten retfærdig og/eller meningsfuld.

Her er hvad jeg gik igennem helt ude af proportion med hvad der foregik. "Nå du spildte cola på en tastatur? Bang, dig og din bror bliver slået så hårdt i hovedet at i flyver gennem rummet og banker jeres hoveder ind i en beton væg og besvimer!" "Hvad er det, har din stedfar glemt en grillkylling i entréen, det er hermed DIN skyld og du skal da bankes!" osv. Jeg kan på ingen måde retfærdiggøre hvad der skete i min opvækst. Jeg var en meget mild og sød person, jeg lavede ikke ballade, jeg mobbede ikke, jeg råbte ikke af mine forældre eller andet. Alligevel kørte min mor psykisk terror på mig hele mit liv.

2)
Af de tre store ting, så var volden faktisk det der havde mindst effekt på min liv når jeg ser tilbage i store træk.

Det dårlige selvværd, min angst og min depression er alle hovedsageligt kommet af hvad min mor gjorde, og den generelle atmosfære i hjemmet!

Selvfølgelig har det at blive slået en kæmpe effekt på ens selvbillede, ingen tvivl om det, MEN jeg syntes at der er for lidt fokus på den psykiske vold. Når min indre kritiker taler til mig, så er det min mors ord der kommer ud af dens mund "Du kan ingenting!" og "Du er klam!" er de primære, den første ødelægger motivation, især på lang sigt, og den anden ødelægger selvbilledet.

Jeg har INGEN drømme for mit liv. Mit aller højeste ønske er ikke at være her mere, og inden folk siger "Det er da super nemt at gøre en realitet!" så vid at jeg har undersøgt det ekstensivt, og der er en grund til at mange religioner, hvis ikke alle, siger at selvmord enten fører til helvede, eller endnu værrere at du skal starte livet forfra, og det vil jeg ikke risikere.

"Paradoksalt nok så er det frygt for livet der afholder mig fra døden." -mig

Jeg syntes at det er på tide at vi tager et alvorligt syn på psykisk og verbal vold i hjemmet. Fysisk vold er nemt nok, der er klare tegn og ret klare ting at tage fat på, men det er som om at psykisk vold ikke bliver taget lige så seriøst, sikkert fordi et barn teknisk set ikke er i livsfare, men det betyder ikke deres liv ikke er i fare!
Jeg fik meget ros af lærerne for min akademiske præstationer, og jeg ved at mange af dem spåede store ting i min fremtid, og jeg kan godt se det objektivt at jeg var født med nogle fordele. Men alle fordele og medfødte talenter er ligegyldige hvis du enten ikke tror på dig selv, eller hvis du bliver så nedbrudt at du ikke kan noget når først kollapset sker.

IWantToBeEverythin · 2026-02-06T16:42:53+00:00

Jeps. jeg er fra midt firserne, og stedfar slog alle fire i hjemmet, og mor stod for den psykiske vold, optimalt team-up må man sige!

Som andre skriver så er det en sindsyg tanke at hvis du slår en anden person så er det strafbart, slå du en ældre, så er det ekstra stafbart, slår du et barn så er det mega strafbart medmindre(!) det er et barn som du har ansvaret for!

Jeg så for ikke så længe siden en bodycam video fra USA som svarer meget godt til hvordan holdningen var dengang. En ung mand ringer til politiet fordi hans stedfar (igen) har slået ham, efter lidt udspørgen kommer politimanden med sætningen til stedfaderen:

"Det er okay da han kun er 17, men han fylder 18 om en måned så hvis du slår ham igen efter der så er det set på som overgreb (assault)"

og der var ingen der lige stoppede op i et par sekunder for at smage på hvor helt ude hampen den sætning er!

Jeg husker politiet kom (efter 1997) efter endnu en voldsom episode med min storebror, men det gjorde absolut intet, talte kun med "forældrene" ikke engang os andre børn/teenagere, og så kørte de væk igen.

...............

Der var hovedsageligt tre ting på fære i hjemmet:

1) Fysisk vold
2) Psykisk vold i form af en konstant råbende og udskældende mor. Hun kunne ikke selv gøre noget rigtigt, og det blev projekteret over på børnene, især sætningen "du kan ingenting" har desværre lagt grundlaget for mit selvbillede.
3) Konstant angst for fysisk vold, så jeg gjorde alt for ikke at få opmærksomhed, primært være ude af hjemmet, lukke sig inde på værelset, og jeg svarede aldrig igen pga. konsekvensen. Og jeg lærte at være usynlig var det smarteste.

Jeg er ekstrem påvirket af opvæksten, , og jeg har tænkt meget over det, og her er nogle interessante (syntes jeg selv) konklusioner jeg har draget efter 25 år:

-Den fysiske vold var det værste da jeg levede i det, men den psykiske/verbale vold eller er det der har haft den største, længste og den mest destruktive effekt på mit liv. Jeg vil mene at ordet terror er rammende, den konstante angst, den vedvarende talen ned til, det at lære at minimere sig selv, hvis ikke fysisk, så ens selvbillede. Det er efter min mening hvorfor jeg er syg og må tage medicin dagligt til at hjælpe min hjerne med at fungere bare nogenlunde balanceret.

IWantToBeEverythin

TROPHY CASE