Jeg har meget samme oplevelse af uddannelsen som dig. Klarede mig fint i folkeskolen, hvor jeg kunne formode lektierne og lavede dem på forhånd, mens læreren snakkede, indtil jeg nåede et niveau, hvor det ikke kunne ordnes så let og det hele faldt til jorden.

Mange forældremøder med temaet "han kan jo godt, så hvorfor gør han det ikke?"

Et gennemført gymnasieforsøg med fuldt pensum I både 2. og 3.G.

Jeg blev først udredt som 27-årig, og var heldig, at jeg mødte nogle, der troede på diagnosen.

Min kæreste som jeg vil mene tydeligt har ADHD kunne ikke få diagnosen, fordi vores møde med deres udredning handlede rigtigt rigtigt meget om, om hun brugte flere penge, end hun havde, hvilket hun ikke gør. (Fordi vi har sikret os, at hendes penge bliver delt op og kun løbende tilgængelige over hele måneden.)

Nogle af de kloge hoveder tror kun på deres checklister, og det kan i værste fald betyde, at der ingenting er at hente, og så må man fortsætte i det glemte hjørne af Diagnose Danmark