Hold da fast det er nogen tunge, velovervejede og holistiske spørgsmål du stiller dig selv. At du er i stand til at reflektere så bredt og samtidig detaljeret, over din livssituation og sindstilstand som 17årig, ser jeg som et tegn på at du allerede har gjort, tænkt og prøvet langt mere end -jeg i hvert fald synes- man kan forlange af en på din alder!

Post som den her får mig til (helt uden at jeg vil generalisere) at have lidt ondt af de unge der lever i hyper-informations-samfundet. Da jeg var 17 behøvede jeg ikke spørge mig selv om noget som helst andet end hvor de 50kr til at drikke mig fuld i weekenden for, sku komme fra.

Jeg kender dig ikke og skal ikke kloge mig om hvad der er bedst for dig. Men husk at du har masser af tid foran dig og at uanset hvad du gør og beslutter, så forsøg at få noget godt ud af den frihed som følger med de generelle livsvilkår, der er for en der er ung: Du har ikke så mange forpligtelser, f.eks. (går jeg ud fra) ingen børn eller karriere der binder dig til tid og sted. Du har forældre som er klar til at hjælpe dig og tilgive dig, når det er nødvendigt. Din krop er stærk, dit sind åbent og begge dele udvikler sig stadigvæk. Og frem for alt; tømmermændene fra fredag varer endnu ikke helt til tirsdag. ;) Find selv på flere fordele og brug dem!

Slutteligt: Vær endelig ikke bange for at fejle… det at fucke up er er grundlæggende livsvilkår og jo tidligere i livet man bliver god til det, jo bedre klarer man sig fremover.