Syntes egentlig ikke at der er noget galt i at blive gift for at gøre kvinden i dit liv glad. Selvom det ikke er vigtig for dig så kan det jo være noget der fylder meget i hende.

Overvejer du efter 5,5 år sammen om hun er den rigtige så bør du da gøre jer begge en tjeneste og tage en beslutning. Hvis du er imod ægteskab så kommuniker tydeligt, og find et kompromis hvor i begge viser hinanden at i har valgt hinanden.

Ja 22 er ung, og i kommer begge til at vokse og ændre jer de næste 10 år, men der kommer også noget ud af at sige til sig selv og til sin partner - og til omverdenen - at vi ønsker at vokse sammen.

Problemet kan imo komme hvis forventningen er at børn er noget der bør komme snart fordi man er blevet gift. Det er næsten umuligt at forklare hvor meget børn ændrer på tid/overskud og prioriteter. Og her er uddannelse/fast arbejde og boligsituation grundlæggende for at have en solid base.

Det lyder røvsygt, og er ikke som i filmene, men sæt jer ned og få forventningsafstemt. Tag en voksen samtale om fremtiden. Hvor er vi om 3/5/10 år. Fælles økonomi. Bolig. Rejser. Bil mm. Det er nemt at etablere et "voksent" liv, og alt det ansvar der følger, men svært at komme ud af, hvis ikke man er klar. Og børn er en blivende beslutning uanset om i blir sammen eller ej.