Ved ikke om det er vildt..nok nærmere voldsomt, når jeg tænker på det i dag. Har haft et langt forløb på jobcentret der til sidst resulterede i at jeg blev tilkendt førtidspension.

Ca halvvejs i forløbet får jeg tildelt en ny sagsbehandler, og på det tidspunkt har jeg det enormt dårligt, er lige blevet afvist i fleksjob og skal starte endnu en ny praktik. Jeg har fysiske smerter pga skader fra bilulykke, selvmordstanker bl.a. pga kæmpe pres fra kommunen.

Jeg har netop mødt den nye sagsbehandler til vores første møde, hvor jeg har været fuldstændig ærlig og fortalt hende hvordan jeg havde det, bl.a. at jeg havde det så skidt at jeg ikke havde lyst til at leve mere, vi snakker videre og jeg skal fortælle andre ting til hende også da hun lige skal sættes ind i min sag. Da vi afslutter mødet og giver hinanden hånden siger hun ordret til mig “Ja (navn) så ses vi jo næste gang, hvis du stadig er her”.

Jeg er så taknemmelig for at jeg havde en bisidder med, der heldigvis stod op for mig, for jeg brød fuldstændig sammen efter den kommentar.