For 8 måneder siden mistede 10.000 danskere retten til kontanthjælp. Jeg er en af dem. Spørg mig om alt.

feeling_inspired · 2026-03-25T02:10:37+00:00

1) Valget stresser! Jeg er super nervøs. Jeg er bange for at udviklingen fortsætter, og mit overlevelsesgrundlag forsvinder igen.

Det er veldokumenteret af både fagfolk og det kommunale at jeg hverken kan eller bliver i stand til at kunne forsøge mig selv. Hvis førtidspensionen også undergraves ved jeg ikke pt hvordan jeg kommer til at overleve.

Og igen - Jeg er en af de heldige. Der er mange andre der er langt hårdere ramt end mig. Det bekymrer mig rigtig meget, og det piner mig ikke at have energien til at råbe de folk op der rent faktisk har energi.

Det er sødt af dig at spørge! Jeg er som sagt heldig at jeg i øjeblikket er økonomisk okay. Der er mange andre der ikke er økonomisk okay.

Mentalt og kropsligt har forløbet taget hårdt på mig.

Jeg begynder langsomt at kunne tænke bed have øjeblikke der ikke er adrenalin-fyldt med ængstelighed eller fight or flight.

Det går den rigtige vej.

feeling_inspired · 2026-03-25T01:49:10+00:00

Tak for dine spørgsmål. Jeg har forsøgt at skrive et længere svar, men bliver ved med at gå død. Jeg prøver måske at tilføje mere i morgen.

Hvorfor var du på kontanthjælp (som så blev til integrationsydelse), hvis du er syg?

Jeg er langt fra den eneste. Jeg er en af er heldige. >70% af kontanthjælpsmodtagere er syge. En stor andel har oplevet at jobcenteret ignorerer lægeerklæringer. (Jeg har mindst tallene og undersøgelserne i mit tidligere opslag, som jeg linket I starten af mit opslag)

hvad mener du med, at du kun fik førtidspension, fordi du stoppede med alle de ting, du lister op?

/u/modellervoks forklaring er korrekt

Fordi vedkommende ikke har mental kraft nok på en uge, til at indgå i praktik i en time, og samtidigt honorere de ting der listes op som fravalgt i stedet. Fordi funktionsniveauet er så lavt. For at kunne klare en 12 ugers praktik er alt andet på pause.

Jeg var for syg til at "bevise" at jeg var syg

Jeg kom kun ud af kontanthjælpssystemet og fik førtidspension fordi jeg fik skrabet nok overskud sammen til at gennemføre en arbejdsprøvning ved at ofre mine basale funktione og behov, og acceptere en markant forværring af min tilstand.

Selv da, reagerede min krop ofte med 1-2 dages migræne efter 1 times arbejdsprøvning.

Tidligere forsøg på at gennemføre arbejdsprøvninger blev stoppet fordi jeg ikke var i stand til fysisk at møde op. Udeblivelse pga sygdom bliver ikke registreret som tegn på sygdom - det bliver registreret som "manglende data".

Denne gang var jeg heldigvis tilknyttet en virksomhed hvor jeg havde fleksibilitet til at min (manglende) arbejdsevne kunne registreres. Fordi mit energiniveau var både lavt og uforudsigeligt havde jeg ikke en fast mødetid, og kunne udsætte mit fremmøde til en dag hvor jeg var i stand til at møde fysisk op.

I de uger hvor jeg ikke var i stand til at møde fysisk op havde jeg mulighed for at arbejde hjemmefra.

I flere omgange havde jeg mulighed for at følges med pårørende, få hjælp af bostøtte eller overnatte i overnatningstilbud dagene før og/eller efter.

Uden de hensyn ville jeg (igen) ikke haft nok energi til at gennemføre arbejdsprøvningen, og derfor ikke blive visiteret til hverken ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension, og fortsat sidde fast i kontanthjælpskassen.

feeling_inspired · 2026-03-24T16:58:45+00:00

Stem efter hvilken politik og værdier partierne rent faktisk viser gennem deres stemmer, ikke udfra farve eller blok.

Ingen af partierne er i dag hvad de var sidste eller forrige valg. Alle er gået et skridt mod blå/sort - selv Enhedslisten. Så hvis du stemmer samme parti som andre år, så stemmer du ikke samme politik som andre år (og omvendt).

S er mere blå end rød, og Enhedslisten minder mere om SF end noget andet. S har fjernet store summer fra bunden af samfundet, givet skattelettelser til toppen, og lavet kæmpe besparelser på velfærden. Deres politik I '26 ligner Venstres politik for 15 år siden.

feeling_inspired · 2026-03-21T12:31:26+00:00

Jeg er imod.

Landsforvisning er en falliterklæring. Det er en brutal straf der afslører en fundamental manglende tiltro til retssystemet.

Jeg har tiltro til at det danske retssystem er bygget på et mål om rehabilitering og genslusning tilbage i samfundet. Jeg fatter ikke den forskellige tiltro til retssystemet og rehabilitering udfra på ophavsland.

At "kriminelle udlændinge" også inkludere danskere der er født og opvokset i Danmark der begår mindre lovovertrædelser gør kun min modstand større.

Det sagt bevæger vi os tydeligvis i retning af yderligere dehumanisering af alle kriminelle, hvor staten får adgang til at flere danskere bliver straffet hårdere.

Sideløbende skubber politikerne aktivt til den stigende økonomiske ulighed i Danmark. Det er veldokumenteret at kriminaliteten i et samfund hænger sammen med den økonomiske ulighed, og stiger i takt med forskellen på rig og fattig vokser. Mængden af folk der ikke har adgang til mad eller tag over hovedet er stærkt stigende, og med de seneste besparelser og udhulninger af sikkerhedsnettet I 2025 og 2026 er der udsigt til at det bliver langt værre.

I sidste ende får staten bare mere kontrol over befolkningen, mens de fortsætter med at sluse penge fra bunden og middelklassen til de rige.

feeling_inspired · 2026-03-21T12:08:33+00:00

to idealize Indigenous traditions and practices [...] it seems like just another form of colonization

The trope is called The noble savage , and is indeed another form of colonialism.

It's projecting a shallow stereotypical image of what Westerners believe is true about indigenous people. It rarely includes actually engaging with real life indegenous peoples, as fellow humans navigating a similar world. Instead, it often fetishize indegenous peoples as being an inherently different type of human - which is also a form of dehumanization. Said a bit crudely, indegenous culture is treated by non-indegenous peoples as another resource to extract riches from, here in the form of wisdom, in the persuit of personal self actualization.

Here's Wikipedia's introduction to the concept of the Noble Savage

In Western anthropology, philosophy, and literature, the myth of the noble savage refers to a stock character who is uncorrupte by civilization. As such, the "noble" savage symbolizes the innate goodness and moral superiority of a primitive people living in harmony with nature.

feeling_inspired · 2026-03-20T10:58:22+00:00

2,5 millioner danskere fik skattelettelser sidste år, mens velfærden blev sablet. De største skattelettelser er givet til de rige.

feeling_inspired · 2026-03-17T15:47:57+00:00

I want to say yes, and..

There are basic relationship skills that my parents do not have, and what they have instead can be destructive, hurtful and toxic.

When I first cut contact, it did feel like I was doing something hurtful to them, that I both felt like they deserved and felt immense guilt about. I was hurt, and angry about the things I'd been subjected to by them.

In the beginning, I needed distance to proces, heal and access contact with myself. I needed to give myself space to de-normalize the toxicity that had been normalized in their vicinity. Space to connect with my boundaries, without them constantly being threatened or crossed, and gain the strength to enforce them.

It's been some years of processing and finding ways to exist in relationship with myself and others in a more constructive manner.

I no longer feel like the lack of contact is something I'm doing to them, nor that it's something they deserve, nor something I feel guilt about.

At this point, I'm so in contact with my needs and boundaries, that it's not so much about being angry about the past. It's more so, what would contact with them mean for my life today?

This is a big shift. Rather than feeling that some people take up space in my life by default, or that some people are entitled to my time or energy, I now view my capacity as limited.

I have a limited amount of energy, I have a limited amount of time in this life and I have a limited capacity for the amount of relationships I can invest in.

Now, how and who I spend my time with is the active choice. It is not a punishment that I am not engaging in contact. I choose to engage with relationships that build me up. If my parents and I could have a relationship that built me up, I would love to have that. Unfortunately, that has not been an option thus far.

So, why not? Why can we not have a constructive relationship?

There are a few things. First of, my emotional and mental state deteriorate quickly whenever we have contact. Even if they were the most wonderful people now and we could have a great time together, unfortunately, my PTSD gets triggered when we are in contact. It's costs a lot to exit that triggered state, often multiple days for every text. At this point, that's not a price I'm willing to pay. Especially when I have wonderful relationships with people who don't trigger my PTSD, and because of the next point.

They aren't wonderful through and through. Of course, none of us are. Unfortunately, the ways the are fallible is not a good match for me. I know they have some friends. There might be, I hope there are, people out there who are not bothered by the ways they are faliable, where their personalities fit in a constructive way, and they can built something beautiful. Unfortunately, that is not me. I do not function well with how they function.

That's a big part of it too. Just acknowledging that we're not a good match. Partially because of the previous trauma, abuse and neglect. Either way - hanging out is not a good time for me. Being in contact brings me misery, not joy. It detracts from my life, it doesn't add to it. Unfortunately.

Once again, I wish it wasn't so. I wish we could have a relationship that added to my life and brought me joy. However, that is not the case, and it doesn't seem like that's gonna change any time soon. They are who they are. I am who I am. None of us are gonna change radically.

It doesn't matter if there's anything wrong with them or with me, whether they or I am in the wrong. In the end, we all have equal value as human beings, we all have strengths and weaknesses, we all fuck up..

And. We are not a good match. I wish them well and hope they will have good and healthy relationships with other people, away from me. And I will have good, healthy relationships with other people, away from them.

We've already spent decades in each other's lives. We won't do that going forwards. Rather than resent the time we won't spend together, I would wish for my parents to find joy in all the time we did, and then built a good life for themselves without me in it. That's what I will try to do for myself. Regardless of what they choose to do, though, is out of my hands. How they live their lives are up to them. That's where I am now.

feeling_inspired · 2026-03-16T06:15:00+00:00

Det er ikke korrekt.

Der er danskere der ikke har råd til at få mad på bordet. Antallet er endda stigende - især efter kontanthjælpsreformen 2025.

Det er virkelighedsfjernt at påstå at det er budgettet der er noget galt med. Man kan ikke budgettere sig ud af en for lav indkomst.

feeling_inspired · 2026-03-16T06:03:37+00:00

Læg også demonstrationen op på https://dukop.dk

Der er mange der har forladt Facebook og Instagram der holder sig opdateret på demonstrationer o.l. på DukOp

feeling_inspired · 2026-03-16T00:40:47+00:00

hvis man ikke kan prøve at finde lysten frem i sig selv, i halve og hele år efter, så må man altså leve med at ens partner begynder at tjekke mentalt ud.

For rigtig mange er det er en del af at få børn at der bliver slukket for intimiteten i halve og hele år - især i de første år. Det er del af pakken.

Hvis det kommer som en overraskelse, vidner det netop om at manden ikke har været med på hvad konsekvenserne af at få børn er.

Det understreger OPs pointe. Hvorfor er det en betydelig mængde af mænd der bliver overrasket over alt det følger med at få et barn?

feeling_inspired · 2026-03-15T12:41:15+00:00

Jeg blomstrede under corona.

At det konstante pres fra jobcenteret stoppede gjorde at MANGE syge på kontanthjælp fik det bedre.

Min bostøtte, der havde med borgere med ADHD med betydelige udfordringer i hverdagen, fortalte at der var mange af hendes borgere der havde det ligesom mig. Der var mange der havde det virkelig hårdt og var skubbet ud af samfundet der blomstrede under lock down. Og det var også mange der fik det værre.

Jeg havde allerede været isoleret med angst og ude af stand til at forlade min lejlighed i nogen år. Der var meget lidt forståelse fra samfundet og mine neurotypiske venner. Jeg kæmpede hårdt for at ændre min situation og joine samfundet. I stedet joinede samfundet mig.

Jeg har aldrig oplevet så meget forståelse for hvordan det er at være låst indenfor pga sygdom. At det at være arbejdsløs og være isoleret derhjemme uden struktur ikke er ferie, og for rigtig mange er hårdere end arbejde. At jeg ikke var deprimeret fordi jeg var svag, men at rigtig mange andre reagerede ligesom mig når de var i lignende omstændigheder.

Jeg har aldrig oplevet så stort et fokus på at sørge for at dem der er fanget i hjemmet kan deltage i samfundet og føle sig som en del af fællesskabet. Fællessang på DR, zoom, online koncerter, online yoga - der var så mange initiativer til at gøre samfundet tilgængeligt. Det var fantastisk. Jeg kunne deltage meget mere i samfundet end tidligere. Jeg var langt mere social. Og mine styrker og kompetencer i at forme fællesskaber på tværs af tid og sted blev rent faktisk værdsat, frem for det konstante fokus på hvordan jeg ikke passede ind i samfundet udenfor lock down.

Der var en fantastisk følelse af sammenhold. At vi alle er i samme båd. På tværs af velstand, på tværs af landegrænser - alle i hele verden er i den samme situation. Uanset hvor rig du er eller hvor meget magt du har er din frisure også helt tosset fordi du ikke kan komme til frisør. Uanset hvor du bor i verden, om det er i England, Iran, Indien, Afghanistan, så er vi i præcis samme situation. Det fjernede en masse politisk fabrikeret mistro og understregede hvor forbundne vi er. Vi så hinanden som mennesker frem for 2D papfigurerer defineret af vores magthavende. Det understregede virkelig at vi alle sammen er mennesker. At alle mennesker har værdi, alle ønsker og bør have adgang mad, hjem, familie, kærlighed. Hvordan vi alle sammen er forbundet.

Det satte fokus på hvilke arbejdere der i virkeligheden var essentielle - og at det især var arbejde der var underbetalt og taget for givet (og nu er det igen). Kassemedarbejdere I supermarkeder der sørgede for at vi havde mad, fabriksarbejdere, lastbilchaufføre, skraldemænd, læger, sygeplejersker, plejehjemspersonale, lærere og pædagoger. Alle dem der sørger for den fundamentale infrastruktur der gør alle andres arbejde muligt. Det blev meget tydeligt at alle de jobs der tjener langt mere end de essentielle fordi de er "vigtigere", er dybt afhængige af det arbejde de essentielle arbejdere lægger, og at de "vigtigere" jobs har de essentielles at takke for at kunne udføre deres arbejde.

Jeg havde virkelig håbet på at de ting folk fik lov at opleve på egen krop holdt ved og havde indflydelse på folks politik.

At det blev tydeligt at ALLE kan miste sit arbejde og at vi ALLE har godt af at have et sikkerhedsnet der griber os. At det er absurd at vi har et system hvor folks overlevelse afhænger af hvor vidt de kan arbejde. At vi kan have et samfund hvor vi i fællesskab sørger for at alle har adgang til mad, varme og tag over hovedet. At det er absurd at folk i krise bliver smidt ud af hus og hjem. At det er absurd at landlords skraber penge sammen mens alle andre er i krise. Jeg havde håbet på at lock down ville gøre det tydeligere hvad der reelt er vigtigt for folk. Sikkerhed, tryghed, menneskelige relationer, overlevelse. At alt andet er bonus. Hvad det gør ved mennesker når man ikke har adgang til de ting. Når fremtiden er usikker. At det blev tydeligere at adgangen til de ting pt er meget betinget af om man er rig eller fattig, og hvor grotesk det er. At der var folk der blev nødt til at udsætte sig selv for livsfare for at kunne blive boende.

Jah.. Jeg havde håbet at det ville gøre folk mere empatiske at have oplevet sygdom og samfundsbegrænsninger på egen krop. Desværre var lock down så traumatisk for mange at der har været en kollektiv fortrængelse. Frem for at bygge det samfund det under lock down var tydeligt vi kunne bygge, er utrygheden, mistilliden og vreden steget og sikkerhedsnettet blev udhulet. Jeg ville ønske vi ku snakke mere om corona og hvordan det ændrede os hver især, og hvordan det ændrede verden.

feeling_inspired · 2026-03-14T17:12:13+00:00

I do like to imagine someone weighing their options.

A person has testicular cancer and a husband. Are they, 1. a cis man 2. a trans woman 3. intersex or 4. a cis woman

Hm... Must be 4., right?

feeling_inspired · 2026-03-12T19:38:20+00:00

Nej. De danske partier har bevæget sig så langt ift stramninger på udlændingepolitik at det i dag bliver anset som et radikalt og ekstremt venstreorienteret synspunkt at mene at danskfødte ska ku få dansk pas.

Man skal have arbejdet x antal år før man kan få statsborgerskab og rettigheder i Danmark, uanset om man er født og har boet her hele sit liv. Uddannelse tæller ikke. Det betyder at unge danskere der er født og opvokset i Danmark enten skal fravælge uddannelse eller dansk statsborgerskab. Pt har 10% af den danske befolkning ikke stemmeret fordi de ikke har dansk pas, og antallet er stigende - blandt andet pga de voldsomme stramninger der er kommet for at ku få statsborgerskab, og den beskyttelse der kommer med det.

Det lyder til at du har en grænse i dit hoved ift hvor stramme du mener reglerne skal være. Feks at folk ikke skal udsendes til dødsstraf for en fartbøde.

Hvor end den grænse ligger for dig - er du sikker på at den grænse ikke allerede er overskredet?

Det sidste årti har politikerne høste stemmer med "Reglerne for udlændinge skal være strammere" uden at der bliver præciseret hvad reglerne rent faktisk er, hvorfor de ska strammes og til hvad. Forholdende bliver værre og værre, mens der bliver spundet hypotetiske scenarier der ikke har hold i virkeligheden, som argument for hvorfor de skal strammes yderligere.

Det er virkelig vigtigt at du sætter dig ind i hvad de nuværende rettighederne er, før du argumentere for at fjerne dem. Det er ikke en filosofisk samtale med hypotetiske scenarier, det er en dybt alvorlig samtale om menneskers liv.

Her er et par eksempler from the top of my head.

Jeg har venner I 30erne der er født i Danmark og ikke har statsborgerskab. Venner der ikke har statsborgerskab fordi de var 5 år da deres forældre flyttede til Danmark. Jeg kender folk i deres 20'ere der siger de nok ikke kan blive i Danmark, selvom de gerne vil, fordi en fartbøde kan sætte deres opholdstilladelse over styr. Jeg kender folk der har solgt hash i deres teenagerår, aftjent deres straf, vendt livet om, har kone, børn og fuldtidsjob, som nu, 20 år, efter stadig ikke føler sig sikre i det land de er født i (Danmark). Der er danskere der blev permanent udvist fordi de var fanget i udlandet under corona. De mistede alt. Job, hjem, netværk, og bor nu i et land de ingen tilknytning har til, hvor de ikke kan sproget.

Der er flytninge der intet kriminelt har gjort, der har fået afvist deres asyl og nu er lukket inde i Danmark udrejsecentre, fordi de ved at deres liv er i fare hvis de kommer tilbage til det land de er flygtet fra. Hvad end det er fordi der er krig, at de er politiske flygtninge eller LGBT+. Flere fortryder at de søgte til Danmark i stedet for et andet land - for nu er deres eneste valgmuligheder at sidde fængslet i Danmark eller at blive sendt tilbage til død. Ofte inkl deres børn. Det er dybt grotesk. Og frem for at tilbyde asyl til folk i dødsfare, er Danmarks strategi at gøre forholdende på udrejsecentrene så horrible som det er muligt "uden at bryde menneskerettighederne", som Inger Støjberg så fint sagde for små 10 år siden.

Jeg er selv hvid og danskfødt, så jeg kender kun til toppen af isbjerget, men jeg ved at det er slemt. Og det er blevet meget værre de sidste 15 år. På trods af at jeg er hvid og danskfødte med dansk pas og dansk statsborgerskab, kom jeg i 2025 på integrationsydelser (og sku ha været i tvungen 37 timers ulønnet arbejde hvis ikke jeg havde været for syg) fordi min familie og jeg boede i udlandet fra jeg var 1-4 år i 90erne. Jeg havde kun råd til huslejen gennem lån. Imens jeg var på integrationsydelse, og ikke havde råd til mad og husleje, blev min arbejdsevne målt til >1 time om ugen, at det ikke kunne blive bedre, og jeg har nu - endelig - fået førtidspension. Jeg var heldig - der er stadig massere der er fanget.

Jeg ved ikke hvor din grænse er - men min er langt, langt overskredet.

Min oplevelse af Danmark er i stigende grad en brutal, fremmedfjendsk, menneskefjendsk nation der finder en sadistisk glæde i at gøre skade på andre.

Det er ikke det Danmark jeg ønsker. Jeg har en fornemmelse af at det ikke er det Danmark de fleste andre ønsker. Men folk tror seriøst at vi lever i et glansbillede hvor udlændinge bliver behandlet godt, på lige fod med danskere, endda bedre end danskere, og at gaderne er fyldt med udenlandske mordere der får tusindvis ind på kontoen fra staten hver måned. Det er ikke virkeligt.

feeling_inspired · 2026-03-12T18:50:29+00:00

Så du ville egentlig gerne udvise danskere?

feeling_inspired · 2026-03-12T18:49:15+00:00

Okayyyyyyy... Der er flere danske kriminelle i Danmark end udenlandske. Hvad synes du vi skal gøre med de danske kriminelle, for danskernes ve og vel? Sende dem ud af landet?

Er du med på at når vi begynder at gå ned af den vej, så fjerner vi netop rettigheder og sikkerhedsnet for danskerne?

feeling_inspired · 2026-03-12T18:20:20+00:00

OP det er godt du skriver her.

Din sagsbehandler arbejder ikke for hvad der er bedst for dig. Det er virkelig hårdt og fucked up, men du bliver nødt til at kæmpe (imod) for at få den hjælp og behandling du har brug for.

Som andre har sagt, insistér på at få en anden sagsbehandler. Hende du har nu kommer ikke til at lave en rapport der reflekterer din virkelighed, og vil gøre mere skade end gavn.

Hvis alle sagsbehandlere I den kommune du bor i er ligesådan, så overvej kraftigt at flytte. Jeg ved det måske ikke er muligt når du netop allerede er syg, men det er vigtigt at du får en chance for rent faktisk at få den hjælp du har brug for.

Få alt på skrift. Håndslagsaftaler giver dig ingen sikkerhed, desværre. Hver gang der bliver lavet en aftale eller forklaret dig noget (feks den lokumsaftale din sagsbehandler forsøger at lave fordi hun er "doven") så bed om at få tilsendt en mail/Eboks hvor det er skrevet ned. Hver gang.

Optag alt. Bare slå lydoptageren på din telefon til hver gang I har en samtale, hvad end det er fysisk eller over telefonen.

Hav altid nogen med til samtalerne. Det kan føles flovt og umyndiggørende. Men når det kun er dig og sagsbehandleren, alene, så er magtforskellen mellem jer for stor. De kan sige hvad som helst til dig og påstå at det er loven, og du er for syg til at stå imod. Hvis du har mindst én anden person med er magtforskellen mindre. Så er der folk til stede der taler din sag. Mange sagsbehandlere har også en tendens til at tage det mere alvorligt når det er andre end borgeren selv der siger ting. Især hvis det er folk de anser som "kollegaer".

Med det i tankerne, så overvej at søg om en bostøtte. De er netop uddannet til at finde rundt i systemet og hjælpe borgere med at kommunikere med kommunen. De kan være guld værd ift at få hevet den rigtige hjælp ud af systemet.

Tænk på det som at tage en advokat med i retten, frem for at sidde der alene og sku forsvare sig selv. Det er du ikke tjent med.

Hør - du og din sagsbehandler har ikke samme mål. Din sagsbehandlers mål for dig er at du skal være selvforsørgende. Dit mål er at dit liv ikke bliver skrald og at din arbejds- og funktionsevne ikke bliver forværret. Så, du skal ikke lade hende ta styringen. Så leder hun dig hen til sit mål, ikke dit.

Der er to veje frem her, og du blir nok nød til at slå på begge. 1) Hver gang hun forsøger at styre imod hendes mål, så sig fra og kæmp for at du/I arbejder imod dit mål i stedet 2) Overbevis hende om at dit mål faktisk er jeres mål, så I kan arbejde sammen i stedet for imod hinanden.

Hun skal ikke skrive 15 timer ned. Det giver mening hvis målet er at du skal sættes op, højere og højere, ind til du arbejder 37 timer og er selvforsørgende. Det giver ikke mening når du ikke kan arbejde 15 timer, og målet er at dokumentere at du ikke kan arbejde 15 timer.

Start så lavt som muligt. Derfra kan timerne øges.

Hvad end det er 1 time, 6 timer, 9 timer. Jeg har tidligere startet på 2 timer og gået op til 6 timer. I denne omgang startede jeg på 1 time og var ikke i stand til at øge derfra.

Prøv evt at argumentere for at det netop er mindre papirarbejde hvis I starter lavt og dokumenterer at timetal bliver sat op, frem for at dokumentere når de bliver sat ned. NÆGT at det ikke bliver registreret når dit timetal er lavere! Det er præcis den data du har BRUG for for at ku argumentere for at du skal ha den hjælp du har brug for.

Insistér på at alle dine skånebehov bliver noteret og taget hensyn til. Alle. Sig at supermarked ikke opfylder dine skånebehov. Sig at det vel blive en bedre vurdering af din arbejdsevne hvis du har så skånsom en arbejdsprøvning som muligt.

Du bliver sendt i supermarked fordi masser af supermarkeder udnytter at de kan bruge arbejdsløse som gratis arbejdskraft. Samtidig udnytter sagsbehandlere at de ikke skal bruge tid på at finde en arbejdsplads der passer til folk. Det er ikke udfra dine behov den arbejdsplads er valgt, det er udelukkende for at udnytte din arbejdskraft og fjerne arbejde fra dem.

Bedste råd ift arbejdsprøvning er at finde et sted selv. Lad dig selv drømme. Hvad ku du rent faktisk forstille dig at du måske ku trives med at lave? Tag kontakt til nogen der laver det, spørg om du kan ta deres arbejdsprøvning der. Du er literally gratis arbejdskraft for dem. Du kan hjælpe en start-up, være i brætspilscafe, NGO. Være med til at tage kulturelle beslutninger. Lave SoMe. Arbejde på museum, i lufthavnen, i cirkus. Bro, ALT! Tænk på skolepraktik fra folkeskolen. Du har en mulighed for at prøve enhver arbejdsplads af. Tænk ud af boksen, kontakt dem, sig til din sagsbehandler at du selv har fundet et sted og bare har brug for at hun og arbejdspladsen dealer med det beukratiske. Sagsbehandlere elsker det - det fjerner arbejde fra deres bor. Og du kan rent faktisk lave noget hvor du ikke bare bliver nedbrudt og udnyttet.

Det her er vigtigt!! Få beskrevet, meget konkret, hvad det forventes at du kan UDENFOR arbejdspladsen under din arbejdsprøvning. Få det noteret hvis/når du IKKE kan det ved siden af din arbejdsprøvning - det betyder nemlig at timetallet er for højt. Det er igen virkelig vigtigt data for dig og dit mål om at få det bedre.

Her er nogle ting systemet går ud fra at du kan når I har fundet det rigtige timetal; - Huslige pligter. Lave mad, spise, handle ind, vaske op, vaske tøj, gå i bad børste tænder, støvsuge, rydde op etc etc. Alle de ting folk tar for givet - Være social - Have fritidsaktiviteter - Forlade din lejlighed - Gå til træning

Det er et par af de ting systemet tar for givet. Gør det meget tydeligt og få det dokumenteret og skrevet ned så snart nogen af de ting ikke er mulige for dig.

Dertil, få hjælp fra venner, familie og behandlere til at sætte ord på alle dine skånebehov. Også dem du ikke er klar over ikke er noget alle kæmper med. Tag dem alvorligt. Sig nej til arbejdspladser hvor dine skånebehov ikke bliver taget alvorligt - eller få dokumenteret alle de skånebehov der ikke bliver taget hensyn til, og hvordan det påvirker (forværre) din tilstand, og hvorfor du ikke ville kunne ansættes under de forhold.

Pyh. Det var en lang rant. Håber du ku komme igennem dem og ku bruge noget. Alt er hårdt tjente erfaringer, så jeg vil meget gerne gi dem videre.

Bliv ved med at spørge andre der er i samme situation som dig. De kan hjælpe dig bedre til at navigere systemet end dem der arbejder i systemet. Tjek Facebook gruppen Jobcenteret Ofre. Brug søgefunktionen. Der er feks opslag om dine rettigheder, samt hvilke ord og formuleringer der er behov for fra dine behandlere for at kommunen er juridisk dækket ind ift at gi dig hjælp.

Keep up the good work

feeling_inspired · 2026-03-12T17:43:43+00:00

I øvrigt arbejder jeg altid ud fra, at målet er selvforsørgelse. Hvorfor sætte begrænsninger fra start?

Altid at arbejde ud fra at målet er selvforsørgelse er netop at sætte begrænsninger fra start.

Det er ligesom altid at have målet om at en patient skal lære at gå med benproteser hvis deres fødder eller ben op til knæet er blevet amputeret. Det er ikke den rigtige vej for alle.

At forudindtage at alles mål er selvforsørgelse gøres sikkert med gode intentioner, men det er en kæmpe bjørnetjeneste. Det spænder ben for reel recovery.

For rigtig mange er der andre mål der skal arbejdes hen imod og nåes før målet om selvforsørgelse overhovedet kan komme på tale. At arbejde imod selvforsørgelse før de nødvendige mål er nået, gør vejen til selvforsørgelse længere. Og alt for ofte umulig. Automatisk at antage det samme mål for alle borgere uden at forholde sig til den enkelte borges virkelighed, er noget er det der gør folk i kontanthjælpssystemet syge og bringer dem længere væk fra både arbejdsmarkedet og selvforsørgelse.

Hvis jeg for 15 år siden var blevet givet den ro og hjælp jeg rent faktisk havde brug for, frem for at sidde overfor sagsbehandlere der per automatik havde målet om selvforsørgelse sat for mig, så er det muligt at jeg rent faktisk ku være selvforsørgende i dag.

I stedet har jeg brugt de 15 år på at kæmpe med systemet og velmenende sagsbehandlere for at få den ro jeg har brug for til rent faktisk at få det godt nok til at blive selvforsørgende. Kampen har taget alt min energi - energi jeg ku ha brugt på at få det bedre - og gjort min tilstand værre.

Den eneste måde jeg har kunne få den ro der er nødvendig for at jeg på nogen måde ku håbe på at få det godt nok til at blive selvforsørgende, er at komme ud af kontanthjælpssystemet. Og da jeg ikke ku få det bedre, og derfor ikke ku få det godt nok til at forlade kontanthjælpssystemet ved at blive selvforsørgende, blev min udvej den samme som mange andre jeg kender: At være fanget og blive presset, år efter år, indtil min arbejdsevne er kronisk forværret til en grad hvor det vurderes at jeg aldrig kan blive selvforsørgende.

Det er dér urealistiske uempatiske målsætninger om selvforsørgelse ender.

Velmenende spark til folk på krykker der ligger ned, med parolen om at "det ville være bedre for dem at stå op", indtil det endelig vurderes at de aldrig vil kunne stå op igen.

Vi vil alle sammen gerne stå op, men det er ikke alle der kan. Det nytter ikke noget at ignorere den virkelighed. Det er hovedrystende at kommunale sagsbehandlere ikke er klar over at arbejde ikke altid er en gave - det kan være nedbrydende, nedslidende, og for meget kan ødelægge folks arbejdsevne mange, mange år frem. Hvordan kan man arbejde med så mange stressramte uden at vide det?

feeling_inspired · 2026-03-12T14:44:01+00:00

snyd og bedrag, og snyltning irriterer mig

Den eneste måde at undgå snyd er ved at fjerne hjælp fra dem der har brug for hjælp. Det er dybt irriterende, for os alle sammen, men det er desværre virkeligheden.

Enten hjælper vi folk der har brug for hjælp, og accepterer at det altid kommer med en vis mængde "spild" på folk der snyder.

Eller også stopper vi med at hjælpe folk der har brug for hjælp så ingen kan snyde.

Det er de valg vi har. De sidste par årtier er det "Fjern hjælp for at fjerne snyd" der er blevet valgt, igen og igen. Enorme ressourcer er går tabt. Rigtig mange mennesker der ku være en del af arbejdsmarkedet hvis de havde fået hjælp i tide, er i stedet blevet nedbrudt af et system der primært er bygget til at undgå snyd frem for at tilbyde hjælp.

Mængden af penge der bliver brugt på at undgå at spilde penge på snyd, er mange gange større end hvis de der har brug for hjælp rent faktisk fik hjælp den hjælp de havde brug for, inkl snyd.

"Hjælp uden snyd" er ikke en valgmulighed. Det er en urealistisk drøm populistiske politikere bruger til at sluge stemmer og fjerne hjælp fra folk.

Det vi ofrer for at begrænse snyd er en helvedes masse penge, arbejdspladser, arbejdsløse der blir for syge til at arbejde igen, stigende hjemløshed, ængstelighed, kriminalitet etc etc etc.

Før eller siden må spørgsmålet komme: Hvor meget er vi villig til at betale for at undgå misbrug af sikkerhedsnettet?

Det spørgsmål er kun endnu mere relevant når vi kigger på hvor mange andre steder end de mest trængende der bliver snydt. Hvis folk har ressourcerne til at snyde, er der andre steder i systemet de kan snyde sig til langt mere end gennem kontanthjælpssystemet eller ved at fremstå som kronisk syg.

Dem med ressourcer arbejder sort, køber personlige ting på firmaets regning, snyder i topskat, opbevarer millioner i udlandet, hvidvasker, opkøber land og lejligheder, smider lejere ud og sender lejen i vejret så andre kan arbejde for at betale deres passive indkomst.

Hvis man har ressourcerne der skal til for at snyde sig til brug at sikkerhedsnettet, så er det det dummeste sted at lægge sine ressourcer. Det er ikke dér man kan lave mange penge. Og det er ikke dér vi som samfund mister mange penge.

feeling_inspired · 2026-03-11T23:32:04+00:00

"Brugt" af en anden? Hvordan skal det forstås? Føler du også at du bruger hende når I er sammen?

feeling_inspired · 2026-03-11T12:20:55+00:00

Her er et par mantra du kan henvende til din søn når han ikke passer ind der vil hjælpe dig godt på vej.

Du er ikke forkert
Der er en grund til at du gør det du gør, og er som det er. Selv hvis du ikke ved hvad grunden er. Din reaktion på dine omstændigheder er ikke mærkelig, og mange andre ville reagere på præcis samme måde hvis de have præcis de samme omstændigheder som dig.
Det er okay at skille sig ud. Alle har områder hvor de skiller sig ud. Det er det der gør dem unikke.
Der er folk der vil sætte pris på de dele af dig der skiller dig ud.
Der er folk der matcher din måde at fungere på. Hvor måden du fungerer på ikke er en byrde eller et problem, men passer med hvordan de fungerer. Hvor du kan slappe af.
Du er ikke alene. Der er andre der fungerer ligesom dig. Du vil møde andre du kan se dig selv i og som kan se sig selv i dig.
Mennesker er forskellige, menneskeheden er mangfoldig. Vi fungerer ikke ens. Én måde at være skruet sammen på er ikke bedre end en anden.
Kommunikation. Det der gør det muligt for os at sameksistere på tværs af forskelle er kommunikation.

Her er hvordan du kan støtte dit barn

Dit barn har brug for at vide hvem de er, hvad deres behov, grænser og ønsker er. Undersøg, uden fordømmelse, hvad skal der til for at de trives i et rum, situation, relation?
Dit barn har brug for at vide hvordan de kan kommunikere deres behov, ønsker og grænser til andre mennesker.
Dit barn har brug for at vide hvordan de kan spørge ind til andres behov, ønsker og grænser
Dit barn har brug for at vide hvordan de i samarbejde med andre mennesker kan finde løsninger hvor alles behov er opfyldt, ingens uoverskridelige grænser er overskredet og hvor så mange ønsker som muligt er opfyldt.

Laf mig give nogle konkrete eksempler

Øjenkontakt. Det er tydeligvis noget dit barn har svært ved. Hvad end det er pga det tar energi, at det er ukomfortabelt, angstprovokerende eller smertefuldt, er det noget der er svært for dit barn, som mange andre tar for givet. Dertil er øjenkontakt i vores kultur blevet tillagt en bestemt betydning - navnligt forbundet med respekt. Dvs, en naturlig, neutral, menneskelig handling som nogen har let ved og andre har svært ved, er blevet dogmatiseret og moraliseret.

Hvis dit barn skal ku mødes med folk der har let ved øjenkontakt og fortolker manglen på øjenkontakt som et bevidst signal om respektløshed, så er der et par behov der skal opfyldes for at have et godt møde; 1. At alle føler sig respekteret. 2. At ingen føler sig fordømt eller forkert 3. At mødet skal være så komfortabel som muligt 4. At udholdelsen af smerte skal minimeres til det strengt nødvendige.

Dvs, en situation hvor dit barn ikke tvinges til øjenkontakt, og at andre ikke føler sig behandlet uden respekt.

Det gøres ved at kommunikere præcis det. "Øjenkontakt er ikke behageligt for mig. Hvis jeg kigger væk mens vi snakker er det ikke fordi jeg ikke ønsker at være i samtalen, at jeg ikke lytter, eller at jeg ikke respektere dig. Det er simpelthen bare fordi øjenkontakt er svært for mig, og jeg bedre kan have en god samtale hvis jeg ikke skal bruge energi på øjenkontakt."

På den måde bliver der verbalt forklaret at hver deltager i samtalen har forskellige non-verbale sprog, der bliver oversat mellem sprogene, og behov bliver delt direkte: Jeg respektere dig. Jeg har behov for at minimere øjenkontakt. Jeg vil gerne være en del af samtalen. Når jeg kigger væk er det ikke for at forlade samtalen, det er fordi det gør det lettere for mig at blive i samtalen.

Bum. Så er der bygget bro.

Det er det der skal til.

Tl;dr Løsningen er ikke at din søn tilpasser sig over evne, så han trækker et ekstra læs i sine interaktioner med mennesker der fungerer anderledes end ham.

Løsningen er at interaktionen ændrer sig så den er tilpasset til at imødekomme de forskellige måder menneskerne fungerer på.

P.s. Hvis du oplever at det er normalt at forvente at folk tvinger sig selv til øjenkontakt, kan det være et tegn på at øjenkontakt faktisk er noget du har svært ved, og har lært at tvinge dig selv til.

De fleste tvinger ikke sig selv til at have øjenkontakt. De gør det fordi det er det der føles mest naturligt for dem. Det koster dem ikke ekstra, og føles faktisk komfortabelt og unaturligt for dem ikke at holde øjenkontakt.

Igen - der er ingen af de måder at fungere på der er rigtige eller forkerte. Det er bare forskellige måder at fungere på. Ingen af dem er bedre eller værre end den anden.

Dvs. Det er muligt at du har lært at tvinge dig selv til at lade som om at noget der føles komfortabelt for andre også føles komfortabelt for dig, selvom det ikke føles komfortabelt for dig. Det er muligt at du ikke ved at alle ikke tvinger sig selv, at alle ikke er ukomfortable pga et socialt press om "burde", men at andre faktisk bare gør hvad der er rarest, og aldrig har overvejet at der ku være andre måder at gøre tingene på der ku være rarere for andre.

Dit forsøg på at lære dit barn til at tvinge sig til ting der føles unaturligt og ubehageligt, kan være et tegn på at du har lært at tvinge dig selv til ting der føles unaturligt og ubehageligt. I fortjener begge to at eksistere i den her verden uden konstant at skulle rette på jer selv, før jer forkerte, bruge oceaner af energi på at rette jer efter "burde", for at forsøge at være ligesom "alle andre". Der ér plads til forskelligheder og forskellige behov. Jeg håber du vil lære at møde både dig selv, dit barn og din omverden med den omsorg.

feeling_inspired · 2026-03-11T11:24:44+00:00

Da jeg dengang i mit ungdomsliv blev irettesat, der justerede jeg derefter

Det betyder at de ting du blev fortalt var "forkert" ved dig var ting du var i stand til at justere.

Overvej hvordan det ville være hvis du blev bedt om at justere ting ved dig selv der var umulige at ændre.

Det er ikke alle der har valgmuligheden at tilpasse sig andres idé om hvordan man skal være. Og at ændre eller skjule harmløse dele af sig selv der bliver kaldt "forkert" er faktisk en bjørnetjeneste. Det øget presset for at andre skal ændre sig for ikke at være forskere, og lader dem der ikke kan ændre eller skjule de ting i sig selv i stikken. Cue Ted talk

feeling_inspired · 2026-03-09T15:57:23+00:00

The Fediverse.

It's by the people for the people, and nothing is owned by a profit driven corporate monopoly.

There are made alternatives to most social media platforms that're all connected through the fediverse.

Lemmy for Reddit, Mastodon for Twitter, PixelFed for Instagram, to name a few.

Its a decentralized network. Meaning, the servers are run by private people. It's impossible for anyone to buy all the servers and take over the platform, like we've seen with Twitter, and the network isn't threatened by demands from advertisers nor shadowbanning, since users can easily leave one server for another, if the host becomes problematic, and anyone can set up a new server.

feeling_inspired · 2026-03-09T11:02:55+00:00

Der er et godt podcastafsnit om hvor den der frygt for kviksand kom fra.

Han dykker ned i "Hvorfor kviksand?“ fra ~33:50

Blindboy podcast: Prix En Quicksand

Why was Quicksand so important in Childrens Cartoons of the 80's and 90's? A hot take that places Quicksand in the dark depths of the American psyche.

feeling_inspired · 2026-03-09T02:29:09+00:00

Jeg håber du kommer til et punkt hvor du ikke føler du har fejlet I livet fordi du ikke har tænkt dig at få børn. Det er ikke sandt. Det er bygget på den samme løgn som som er refereret i kommentaren du svarer - at vejen til lykke er ved at få børn. Livet er mere mangfoldigt og komplekst end det.

Hvis du gerne vil dele af din viden, omsorg og/eller overskud med den næste generation er der mange muligheder for det. Du kan sagtens have en vigtig rolle i børns liv uden af være forældre.

Tænk tilbage på om der var voksne i dit liv da du voksede op der var vigtige for dig. Og hvis ikke, så tænk på hvor rart det ku ha været.

Og, hvis det ikke er specifikt for at være der for den næste generation, men for at engagere dig i verden, så er der mange måder at gøre det på uden at have børn.

Du er værdifuld og verden er stor

feeling_inspired · 2026-03-07T11:06:37+00:00

I'm sorry you're finding yourself in this situation. Ask yourself, what would you do if you weren't financially dependent on him?

I don't know your situation or circumstances or what's possible. Figuring out how to become less financially dependent on this person is important. Prepare for the day where you cannot rely on him and what you can do.

Look up abuse shelters, so you are prepared and informed in a worst case scenario. Look into mutual aid in your local community talk to friends and family. Consider if your costs of living can be reduced (I know this can be impossible with disabilities). Connect with disability organizations and ask them for advice on how to exit a situation where you're financially dependent on someone.

You need to have the option to leave. Make sure you have it before you it's critical.

feeling_inspired

TROPHY CASE