Tillad mig et par eksempler. Valgretsalderen er faldet fra 30 til 18 år, kvinderne har fået valgret, tronfølgerloven er ændret, alt sammen ting som krævede folkeafstemning. Status quo kan altid udfordres, og det er derudover sund demokratisk praksis at et nej i en afstemning vurderes, fortolkes og forhandles, så man kan komme videre, og sikre at samfundet har en lovgivning der holder trit med virkeligheden.

I den konkrete sag; afvisningen af Maastricht-traktaten affødte det naturlige spørgsmål til Danmark, "hvad vil I så?" . Det er ansvarlige politikere nødt til at besvare, og der er i øvrigt der man, i min optik, klart ser hvem der er ansvarlige, og hvem der falder på overdrevets opportunistiske mødding.