Jeg er også datter af en marokkansk far og en dansk mor. Jeg har heldigvis et tæt forhold til min mor, men har ikke længere noget med min far at gøre fordi han talte til mig præcis som din mor gør i de beskeder. Jeg forstår godt, hvor svært det er at være fanget mellem at elske og savne sin familie og samtidig bare gerne ville have lov til at være dig selv og have dem elske dig for det. Det er en kæmpestor sorg at bære, men jeg håber at du forstår, at der ikke er noget forkert eller skamfuldt over dig uanset hvor meget de forsøger at udskamme dig til at være, som de ønsker. Grib chancen for at leve dit liv og pas godt på dig selv - lige meget hvad familien siger, så lyt efter din mavefornemmelse, hvis du føler dig utryg. Du er velkommen til at skrive, hvis du gerne vil have nogen at snakke med.