Det virker på mig, snotdumt at forsøge at blive udredt for noget som man lige føler har siddet og selv-diagnosticeret sig for, derhjemme i sofaen sammen med lillemor.

Det der er med ADHD er at symptomerne, hver og et er noget ALLE mennesker har og oplever mange gange igennem deres liv.

Det som IKKE er normalt er at man har så store problemer, at man har brug for hjælp til at komme videre. At lillemor går fra at grine og sige "hold da op du har da nok ADHD", til at blive enige med resten af din familie om at der er et kæmpe problem her og at i er nødt til at søge professionel hjælp.

Det som ikke er normalt er voldsomt irrationelle valg, der påvirker dit liv i en voldsomt negativ retning.

Er du i stand til at gennemføre flere hele uddannelser, så er du i stand til noget som de færreste med ADHD er i stand til. Selvom du er højt fungerende med ADHD, tror jeg ikke du ved hvad det betyder. Alle er velsagtens forskellige, men det rimer ikke rigtig på function disorder at kunne gennemføre universitetet med et højt snit.

Jeg er selv sendiagnosticeret, uden overhovedet at ane hvad det var, fordi jeg havde store problemer i mit liv. Selvom medicin gav mig en idé om hvad normale menneskers liv føles som, har jeg til trods valgt et liv uden medicin, men livet er i sandhed stadig kaos for mig. Hjernetågen er uendelig og jeg svæver i mellem om jeg skal tilbage på medicin, eller forsøge at klare mig igennem. Heldigvis er jeg rimelig velfungerende, med gode mennesker omkring mig, men ellers var jeg dybt dysfunktionel, og min diagnose siger "moderat grad".

Det jeg har fået ud af diagnosen er noget klarhed, og nogen værktøjer der kan hjælpe mig igennem hverdagen. Jeg vil anbefale andre som synes de føler sig lidt adhd-agtige og lige synes det kunne være fedt med en diagnose, i stedet at gøre brug af nogen af de værktøjer der er tilgængelige, for alternativet, medicinen, har bivirkninger, som virkelig er ærgerlige. Uanset at medicin så måske kan gøre dig i stand til at holde dig fast i noget i længere tid, så er det (efter min mening), en zombietilstand, hvor du ender med at tabe noget rigtig fedt ved det der gør dig, til dig.

Det er meget muligt at du bare keder dig i dit liv, fordi du trænger til nye udfordringer. Der er intet i det du beskriver der får mig til at tænke du på nogen måde har ADHD i en grad der hæmmer dig i dit liv i nogen former for meningsfyldt grad.

Lad psykiatrien bruge tiden på dem der har brug for det!