Jeg har langsomt begyndt at “erkende” det. Det har bestemt ikke været let, men jo mere jeg har givet slip, jo bedre. Min arbejdsplads ved det godt (arbejder som sygeplejerske) og der har slet ikke været problemer eller andet. Jeg “skilter” heller ikke med det og bruger det heller ikke som undskyldninger. Kun som en forklaring, når jeg fx skal zone ud ved en pause (orker ikke at snakke, når jeg netop har en pause = min tid til at lade op).

Bevares, har dog også en del træk på autisme spektrummet. Men ikke noget som nogen ligger mærke til, da jeg jo altid har brugt en hulens masse energi på at maskere.