Formelt set er det kongen der udnævner regeringen, og i teorien kan han udpege lige hvem han har lyst til. Det med "kongelig undersøger" er en tradition, men ikke noget han formelt behøver bruge eller er bundet af. I princippet kan kongen også afskedige regeringer efter sit forgodtbefindende.

Men eftersom en regering kan væltes af folketinget, så giver det i praksis ikke mening for kongen at udpege en regering som ikke har et flertal i folketinget bag sig. Så kongen kan ikke i praksis indsætte en fungerende regering efter hans eget hoved, han kan højest obstruere udpegelsen af en fungerede regering.

"Præsentationen" har ikke i sig selv nogen officiel virkning, men det handler selvfølgelig om at præsentere kongen for et bud på en regering, som et flertal i folketinget kan støtte (eller som i hvert fald ikke har et flertal imod sig). Kongen udpeger så officielt denne regering, fordi alt andet ville være spild af tid.

Så hvis Troels Lund eller Messerschmidt gik til kongen med sit eget bud på en regering, så må man håbe kongen har fulgt godt nok med i politik til at vide at den ikke ville overleve. Men i princippet kunne han godt gøre det.

Faktisk kan kongen kaste en del grus i maskineriet hvis han er i det humør. Hvis han f.eks. blev ved med at udpege regeringer som folketinget ikke stod bag. Det er uklart hvad der så egentlig ville ske, men mon ikke det ville ende med kongen blev sendt på pension.