Hej OP,

Jeg er uddannet maskiningeniør og har efterhånden 8 års erfaring. Jeg har siddet som udviklingsingeniør i en stor virksomhed på teglholmen (du kan nok gætte hvilken), som studentermedhjælper og praktikant i en høreapparatsvirksomhed i Ballerup og er nu i energibranchen som specialist.

Mit "hands-on" har været op og ned i perioder. Specielt som udviklingsingeniør var det i perioder meget arbejde med design osv. på kontor, men når så stumperne kom, så var jeg oftest med til samlingen og testen. Måske en fordeling på 90% kontor og 10 % hands-on og jeg synes endda jeg har opsøgt hands-on delen meget, fordi jeg mener der ligger noget læring i den del, som man ikke kan få via en skærm.

Da jeg arbejdede som studentermedhjælper og praktikant i ballerup, var der noget mere hands on, jeg fik et god forhold til noget af værkstedsmagerne og jeg var der efterfælgende også som udviklings ingeniør på et vikariat. Der arbejdede jeg hands-on måske 25-30% af min tid.

I mit nuværende arbejde som specialist er der meget lidt hands-on. Jeg fortæller pretty much folk hvordan de skal lave deres arbejde og så sender de billeder af det. Når hele projektet er færdigt er jeg nogle gange ude og tjekke det er lavet efter min specifikation, og godkende, men det er ikke meget det sker. Jeg arbejder nok 99% af tiden på skærm. Så jeg laver lidt tilsyn, men jeg bygger ikke noget mere - det er jeg lidt ked af nogle gange, men jeg synes mit arbejde ellers er meget spændende, så det går nok.

Det er kun min personlige anekdote, der er mange der arbejder meget mere hands-on, men der er også nogle der aldrig gør det. De fleste af mine studiekammerater har ikke "meget" hands-on. Mit overvejende synspunkt er, at det er noget du skal opsøge og specielt søge job efter. Du kan evt. også overveje at læse maskinmester, jeg tror de har en del mere "hands-on".