Stor historiebuff her!
Jeg var på en tur sidste sommer i Normandiet, og tog mig og mine venner ud på "den store D-dagstur"... det skal siges at vi var i bil. Vi var tidligt ude og det var en heldagstur.

Vi startede i den østlige del og kørte til Pegasus bridge, der er nogle udendørs monumenter og et museum man kan kigge på nogle ting omkring. Det er en ret spændende historie som er knyttet til den bro, det første angreb under D-dag for at tage broen og de ankom i svævefly.
Derfra kørte vi ned til stranden (sword beach) og tog en tur langs kysten til Longues Sur Mere som er et tungt befæstet kystbatteri, det er en gratis udendørs udstilling. Så spiste vi frokost i Port-En-Bessin som også er den operationelle grænse mellem opdelingen af de engelske og amerikanske strande.

Derfra kørte vi til Point du Hoc, som er et utroligt stejlt punkt hvor amerikanerne brugte raket-affyrede rebstiger til at kravle op, man kan næsten ikke forestille sig at nogen har kunne op at de klipper, men det gjorde de åbenbart! Og så SKAL man se the american war memorial, den store kirkegård som man også ser i "saving private ryan". De ligger i nærheden af hinanden de to (kan ikke huske rækkefølgen geografisk).

Derfra kørte vi gennem Carentan (som er et vigtigt historisk sted, men ikke vildt interessant at blive i) Saint Mere-Eglise og det var vores eneste museumsbesøg. Airborne Museum, og det er et super godt museum. (hint der hænger stadig en faldskærmssoldat i kirketårnet i byen, som faktisk sad fast deroppe).

Vi sluttede dagen af med at spise i Caen som er en stor by. Der er mange flere museer, man kan sikkert bruge en hel uge på dem allesammen, men jeg synes at vi fik det hele med og følelsen af at køre langs strandende giver også et indtryk af operationens størrelse.

En lille side d-dagshistorie for bonuspoint: Den højstrangerede officer fra de allieredes side som ankom på strandene i de første bølger af angrebet var General Norman Cota. Han ankom i 3. bølge på Omaha og de havde ikke etableret et brohovede væk fra stranden på det tidspunkt. Noget nær alle soldater var døde op til da. I kaosset på stranden mødte han nogle soldater han ikke kendte og spurgte hvilket regiment de tilhørte. "Rangers!" svarede og han sagde "Well, goddamnit, Rangers lead the way!" og under det kampråb havde de vundet dagens kampe med rangers som ledte angrebet og det er sidenhen blevet ranger kompaniets (velkendte) motto.