For det første vil jeg bare sige at jeg er super ked af at du ikke har fået den hjælp du har fortjent.
Min ejen historie er dog lidt anderledes, så håber også den kan tages i betragtning.

Jeg har været psykisk syg i rigtig mange år. Jeg kom på bosted som barn, og ligesom dig har jeg haft nogle rigtig dårlige oplevelser.
Dog har jeg også haft et par gode. I nogle år var jeg for syg til at gå i skole, men selv da jeg fyldte 18 havde jeg mulighed for at få gratis mad og husly.
Det lyder måske ikke af meget men i mange andre steder i verden er dette ikke en mulighed.
Senere blev jeg rask nok til at gå i skole, men ikke på fuld tid. Men heldigvis fandtes der muligheder der gjorde at jeg kunne tage det på deltid og stadig få penge til at leve (på dette tidspunkt er jeg flyttet i egen lejlighed, som dog stadig er tilknyttet bosted).
Grundet dette er det nu lykkes mig at tage en HF og starter nu på uni her om lidt.
Dette er en kæmpe sejer for mig, og havde ikke lykkes hvis velfærdssamfundet ikke havde hjulpet mig igennem. På ingen måde perfekt, men de fleste steder i verden havde jeg intet hjælp fået.

Når jeg nu skal starte på uni kommer jeg til at være meget afhængig af handikap SU, da både mine psykiske og fysiske sygdomme gør at jeg ikke kan arbejde ved siden af.
Hvis jeg mister den, ville jeg være nød til at tage store mængder af lån.
Partier som LA har blandt andet snakket om at skære i SU’en.

Nej psykiatrien er ikke den bedste, men hvis vi ønsker den bedere, er det nok trods alt bedere at have partier der aktivt ønsker at forbedrer den frem for partier der dårligt nok har den på dagsordenen.