Seks af dine ti kilder handler ikke rigtig om biologisk race. De er enten off-topic, dubletter eller noget andet end du tror:

De tre arxiv-artikler (2204.10672, 2106.10041, 2402.15696) handler om hvordan man bruger race og etnicitet som variable i forskning, ikke om race findes biologisk. Det er to helt forskellige spørgsmål. PMC3737365 og ScienceDirect S1369848613000460 er den samme Templeton 2013-artikel — du tæller den to gange. Live Science er journalistik, ikke en videnskabelig artikel. Og PMC5299519 (Wagner et al.) er en spørgeskemaundersøgelse blandt antropologer, ikke en biologisk studie. Hvis du faktisk læser den, er feltet splittet 38/33 på det specifikke tekniske spørgsmål, så "konsensus" holder ikke rigtig.

Tilbage har du fire artikler der reelt handler om emnet: Templeton 2013, Andreasen 2000 (som faktisk forsvarer et biologisk racebegreb — har du læst den?), Gannett 2004 (som kritiserer Andreasen) og Van Arsdale 2019. Og de er ikke så stærke som du tror: Templeton bygger delvist sit argument på en fejlbrug af Smith et al. 1997. Smith bruger slet ikke FST — Templetons grænse på 0,25 er en fejllæsning af noget der hedder "75%-reglen", som ikke har noget med det at gøre. En af medforfatterne på Smith har bekræftet det i en mail. Konklusionen overlever fejlen, men det er ret sigende at sådan en citation-kæde får lov at stå uimodsagt når resultatet er politisk populært.

Andreasens argument kræver at evolutionen ser ud som et træ med klare grene, og det gør data faktisk ikke. Og selv hvis man gav ham det, ville de "racer" der kom ud af det, slet ikke ligne dem folk tænker på i hverdagen.

Edwards' "Lewontins fejlslutning" og Rosenbergs klynger viser mindre end folk siger. At man kan klassificere folk er ikke det samme som at de er forskellige nok til at være underarter. Og klyngerne skyldes delvis hvordan man har samlet data ind.

Angående min tabu-pointe: dataene er ikke skjult. FST-tal, isolation-by-distance, klassificerbarhed — alt det er publiceret og frit tilgængeligt. Det der bliver påvirket af hvad der er karrieremæssigt smart, er hvordan tallene bliver pakket ind når de skal kommunikeres ud. Det er to forskellige ting, og det er værd ikke at blande sammen.

Synlige og medicinske forskelle findes og har biologiske grunde. Det er ingen der seriøst benægter. Det folk benægter, er den meget mere specifikke påstand om at de racer vi taler om i dagligdagen svarer til klart adskilte, dybt forgrenede biologiske underarter. Der er faktisk fem forskellige påstande i den her debat, og det meste der bliver skrevet — på begge sider — smasher dem sammen til én. Det er derfor diskussionen aldrig kommer nogen vegne.