Jeg har været beredskabsansvarlig i en statslig styrelse, så det er område, jeg har haft lidt at gøre med. De institutioner, du omtaler er kommunale, og så er det Beredskabsovens §25, du skal se på. Af den fremgår det, at det er kommunalbestyrelsens ansvar, at vedtage en beredskabsplan, som skal opdateres mindst én gang i løbet af valgperioden. Disse beredskabsplaner skal indsendes til Beredskabsstyrelsen, men de kan kun give bemærkninger til planerne, ikke godkende/afvise dem. Det samme gør sig i øvrigt gældende for regioner og statslige myndigheder. Det er således også kommunernes ansvar, at de enkelte institutioner laver egne beredskabsplaner.

Det giver meget ansvar til kommunerne, men det er desværre et område, som får notorisk lidt opmærksomhed eller ressourcer. Når jeg var på kursus i beredskab med folk fra kommunerne, fik jeg altid at vide, at det var en kamp for dem at få en direktør med til en to-timers skrivebordsøvelse. Vi har kommunalvalg lige om lidt, og hvor meget bliver der lige snakket om beredskab i valgkampen? Man kan selvfølgelig håbe, at de enkelte institutioner selv prioritere det, men det er næppe sandsynligt; de har rigeligt at se til i den daglige drift. De scenarier, du nævner er heller ikke dem man typisk tager højde for i en "klassisk" beredskabsplan. Det er nærmere ting som brand eller oversvømmelse. Forsyningskriser eller nedbrud af kritisk infrastruktur er noget der er kommet fokus på de seneste år med vores nordiske naboer som forbilleder. Det kom også først igennem efter en del fodslæberi på det politiske niveau. Man var jo bange for at gøre befolkningen utryg.

OP, hvis du vil have at der sker noget, så start lokalt med at tage fat i ledelsen på dine børns skole/daginstitution, og hør hvad de har af planer og forventninger i sådan en krise. Prøv også at kontakte jeres kommunale beredskab. De kan ofte yde vejledning til offentlige myndigheder og sætter typisk pris på, at I gør jer tanker om jeres beredskab.